Relationsbaseret ledelse
Kom med på Dansk Center for ICDP’s 1-årig grunduddannelse. Uddannelsen er for dig, der ønsker at blive klogere på og få endnu bedre greb om relationsarbejdet i din ledelse. Uddannelsen er understøttet af vores nyudviklede KursusWeb Relatuz og bygger på forskningsbaserede teorier om ledelse og relationel udvikling.
Du kan forvente
Et ambitiøst lederuddannelsesforløb der sætter relationsarbejdet i centrum. Så er du optaget af at udvikle din ledelse, dine relationelle kompetencer og få endnu mere viden om betydning af relationer på arbejdspladsen, også uden at skulle gennem et tungt akademisk pensum, så er denne uddannelsen for dig. Du kan forvente at skulle fordybe dig i egen ledelsespraksis, ved fx optage dig selv i konkrete ledelsessituationer på video, arbejde med selviagttagelse, få feedback fra andre ledere og modtage supervision på egen lederrolle og relationskompetence + læse ca. 20 – 40 siders teori til hver gang.
Uddannelsen er bygget op om 6 moduler i den relationsbaserede ledelse
Modul 1: Ledelse i komplekse relationer – at tage sine erfaringer alvorligt
Modul 2: Handlekraftig ledelse – at sætte rammer og retning
Modul 3: Den meningsfulde ledelse – at skabe fælles fokus
Modul 4: Følelser i ledelse – om engagement og emotioner i ledelse
Modul 5: Relationskompetencer – at sætte sig selv på spil i ledelse
Modul 6: Den refleksive leder – de grundlæggende antagelser i ledelse
Uddannelsen afholdes Kornerupsvænge 12, 4000 Roskilde.
Undervisning fra kl. 9.00 – 15.30.
Underviser: Jesper Gregersen, ICDP træner, forfatter og erhvervspsykologisk konsulent
Uddannelsesdage
2019 18/19. marts, 29/30. april, 16. maj, 15/16. august, 24. september, 21/22. november.
+ tre studiedage i netværksgrupper
I prisen indgår undervisningsmaterialer, 1 års adgang til Relatuz, samt bøgerne ”Pædagogisk engagement og relationel musikalitet”, af Linder og Lyhne, Dafolo 2018, ”Professionelt relationsarbejde – stjernestunder i det relationelle univers” af Anne Linder og ”At lede efter kompleksitet – når ledere tager deres erfaringer alvorligt” af Sune Bjørn Larsen og Jesper Gregersen.
Pris: 29.500 kr.
Tilmelding her
Tilmeldingsfrist 1. marts 2019.
